søndag den 15. oktober 2017

Den usynlige mand

Der ligger ikke nogen større filosofisk tanke bag, Den usynlige mand men efter at billedet blev færdigt, har jeg da tænkt mit.

Netop med al overvågning i dagens samfund, på nettet, på pladser, torv og stræder, i butikker og ved al handel, køb og salg af varer, har Storebror jo øjnene på os, så tanken om en usynlig mand virker pludseligt mere tiltalende på mig, end det vil gøre i et samfund hvor man måske er mere anonym og mindre synlig.



Personen på billedet, mr. X kan jo være hvem som helst, altså lige fra at være en ansat fra DR som vil kontrollere og afsløre licens snydere, eller måske en civil strømer som vil se om der er en sag for Bevillingsnævnet om salg af sprit til mindreårige på Salon, Den røgede ål, og hvor livet leves og holdes åbent de fleste af døgnets timer, året rundt.

Måske er han, manden uden ansigt bare en genert fyr som søger lidt kærlighed til en billig penge hos en af gadens løse fugle, hvis de ellers har tid, og får øje på ham. Han kan jo også bare være ude for lidt frisk luft, eller han er måske bare nede for at handle cigaretter og øl i døgnkiosken, henne på hjørnet, hvem ved ?

Og, kigger man på afløbskanalen ved rendestenen ser man et par øjne der, måske er det Pennywise som lige kom forbi ...

Jeg fik bare lyst til at male et stemningsbillede fra et af brokvartererne, en aften midt på ugen om efteråret, for det er det.

Maleriet er en olie på lærred, 60m. - 50cm., og lakeres om nogle måneder-

2 kommentarer: