søndag den 21. september 2014

Festen

Festen, et maleri som er malet efter hukommelse og uden skitser. Et af de billeder som er let at male, autenticiteten ligger i de mange familie- og andre fester jeg har har oplevet og været en del af.




Det er hen på de små timer, musikken spiller, folk danser, snakker, vrøvler, og eller diskuterer , spritten er gået ind, og hos nogle er forstanden også gået ud. 

Reptilerne sniger rundt i krogene og det kan være svært at forstå hinanden, og ikke bare på grund af den høje musik. 
Mændene snakker fodbold, politik og kvinder, og kvinderne snakker mænd og sikkert også andet.

Et par, eller måske bare to som er glade for hinanden kysser lidt diskret, og musikken spiller videre mens folk ser mindre og tror mere, jo længere hen på natten vi kommer. 

En god, sjov og dejlig fest og helst uden slagsmål, er ved at ebbe ud og deltagerne siver langsomt hjemad i taxa, gående eller med natbussen. 
I morgen, er en ny dag, hvor tømmermænd og håndværkere sætter i gang, ved daggry eller hen på formiddagen, afhængig af aftenens spritindtag, og måske også efter hvor meget der er røget til festen.

Og på mandag, er det hverdag igen.


Billedet er en olie, måler 80cm. - 65cm., og lakeres om ca. tre til fire måneder.

6 kommentarer:

  1. Værket bringer mange minder frem i os alle. Godt set!

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, tror at vi er mange som har oplevet fester som denne ;)

      Slet
  2. har fået lov at kopiere denne kommentar fra en kunstnerkollega, synes at den rammer ret godt mine billeder,

    Fedt billede fra Eriks stafeli. - Eriks malerier fortæller mange kærlige historier, vi alle kan spejle os i og nikke genkendende til. Efter min mening er Eriks malerier fremragende fortolkninger af "danskheden" med ironi og varme.

    SvarSlet
  3. Det er simpelthen bare godt det her :) har nemlig selv oplevet mange af den slags fester her i 80'erne :) og det er glade minder :D voksne der fik lov til at være voksne, og børn fik lov til at være børn.
    Jeg husker godt børnene, hvis nogle blev bange, det skete engang imellem når der var mørkt. så trøstede vi altså den der var ked af det, og vi legede allesammen med hinanden.
    når klokken så blev mange og mange af børnene var faldet i søvn på madrasserne eller lign. så når folk gik hjem, blev børnene lige plukket med, sådan en efter en :p :D

    SvarSlet
    Svar
    1. he he, ja også selvom folk blev vind og skæve, fulde og fyldte, faldt i søvn, sloges så var børn fredede i det omfang de var med, og alle passede på dem. En dejlig tid at tænke tilbage på :)

      Slet