torsdag den 23. januar 2014

SOS, jorden kalder

Et nyt, måske også lidt anderledes maleri fra min hånd, er blevet færdigt.

Her er ikke meget at smile af, ingen små indbyggede jokes, hele billedet er den rene gru, men malet blev det.







Vi har politikere som nedmonterer velfærden, vi deltager i krige i al verdens lande, kunstnere mandsopdækkes af politi fordi de har ytret sig frit, mennesker er arbejdsløse, går fra hus og hjem, børn oplever overgreb og verden virker gået af lave.

Overalt kontrolleres vi i hovede og røv, terrorlove står i kø for at styre folket, og lige meget hjælper det, det hele bliver værre og værre og de fleste mennesker finder sig i det, knytter næven i bukselommen og lever videre.

Billedet skulle males, jeg skal have dette mareridt ud af mit system, og måske på videre sigt også ud af vores alles system. 
Nogle mener at det skal blive værre inden det bliver bedre, jeg synes at det rækker og har fået nok. 
Meget håb er der ikke i billedet, ingen løsninger skimtes, kaoset ligger blottet, og lokalt som  globalt bløder kloden og dens beboere.

Jeg tror stadig på bedre tider, men noget skal der ske hvis vi skal komme videre. 
Religionen og kapitalismen går i krig i skikkelse af blinde fundamentalister, politikere kigger den anden vej og forsøger at forbyde alt levende som kan røre på sig, eller gå i bedste fald.

Jeg savner ord som kærlighed, solidaritet og fred, love and peace i den daglige rappotering i aviser og på nettet. 
Jeg savner at vi sætter handling bag disse ord og politikere har vist at de ikke klarer dette. 
Jeg har levet i en tid hvor make love, not war var ord vi levede efter, det må kunne lade sig gøre igen.

Med håbet om en bedre verden for alle, lukker jeg dette manifest, all we need is love.

billedet måler 65cm. - 80cm., og er en olie