Jeg anvender tusch, og pastellkridt eller voksfarve som det vist også hedder. Farverne smitter ikke af og deres lidt sarte toner, er lige mig.
Den første skitse er fra august, og det var stadig dejlig
varmt og sommeragtigt. Skitsen th., er to måneder senere og det var nu med efterårsklæder og farver også selvom det nok ikke kan ses af resultatet.
Selve maleriet har vel taget 1-2 uger at lave, og pga. af det skøre perspektiv som jeg bevidst har leget med har farvelægningen været den store udfordrerne faktor denne gang.
Et nattebillede under en crescent moon, er jo lys og skygger til stor del og også meget effektfuldt. Jeg tænker mig til hvordan lyset ligger og er selv herre og mester over hvor og hvorfor jeg lægger skyggerne, med månen i tanke hele tiden.
Jeg har ingen hjælp af skitserne i dette, da de jo er tegnet om dagen, men sådan er det jo tit i mine billeder, det er min virklighed og ikke den ofte lidt realistiske fysiske virklighed.
Sjovt også at visse motiver ved man bare man kommer til at tegne og male, det er et sådant tilfælde her, jeg vidste med det samme jeg så gården, at den ville jeg male, i sol- eller måneskin
Masser af terpentin i fra start af, mens olien tager over mere og mere jo længere jeg kommer i processen. Duften af disse to væsker forbinder jeg med glæde, lykke og frustrationer også, her arbejdes med det jeg elsker over alt, skabendet af et nyt maleri.
Og igen, er jeg egentlig rigtigt godt tilfreds med slutproduktet, Udsigt fra tredje, V.bro.
Billedet skal så, som alle mine andre, få en eksklusiv halvmat lak påført om tre måneder, sådan cirka.
Og en kølig sølvramme vil stå rigtigt smuk mod den blå himmel og de gule huse, så det har den også fået.
Billedet måler h:75cm. - b:55cm.